Tuesday, January 14, 2014

Sydtanzania - BDT formidler nye faglige arbejdsophold



Tag dit fag til Bongo Camping 2014
Tag din viden og kunnen til Bongo Camping, hvor du kan samarbejde med folk om at løse konkrete opgaver. Bongo Camping ligger nær Tukuyu og Mt. Rungwe i Sydtanzania og blev startet i 2006 af en civilsamfundsgruppe fra de mindre bemidledes lag.
Aktiviteter i 2014
I 2014 er der opgaver som Hot Shower System; Turismebrochurer design og produktion; og andre mulige aktiviteter er forbedring af vej fra hovedvejen, etablering af cykeludlejning, planer for bebyggelse af gæstehuse, optimering af campsitets indretning, shop, restaurant og Bongo er som altid åben for kulturudveksling og initiativer herfor.


Studerende og faglige arbejdere har gennem årene deltaget i forskellige aktiviteter som fx:


2012: Formidling: (Catherine Gathoni, Danmark, ifm projektet Bongo Dox)
2012: Regnskab: (Mathias Haase, Danmark, udvekslede med lokal gruppe)
2010: Medievidenskab: (Katrine Brücker, Denmark, ifm projektet Bongo Dox)
2008: Geologi (Karen Fontijn, Belgien, lavede feltarbejde om vulkaner og holdt seminar på Bongo Camping)
2007: Entrepreneurship: Bongo Entrepreneurs (Nabil Chayk, Danmark, lavede iværksætter seminar og konkurrence)
2007: Civilsamfundsarbejde og undervisning i Engelsk og hiv/aids (Kasper Gram-Hansen, Danmark, hhv. 2007-2009 og 2010-2011).


Kontakt
bdtbestyrelse@gmail.com / tlf: 52487722 (Kasper, Bestyrelsen i den danske venskabsforening)

Wednesday, October 23, 2013

Årets sidste swahilikursus i VerdensKulturCentret

Interesserede bydes velkommen til swahili - et voksende internationalt sprog i Afrika. Kurset giver overskuddet til civilsamfundsudvikling under foreningen. Her kan du se kursusplakat med nøjagtig info:


Saturday, August 24, 2013

BDT afvikler igen Swahili-kursus i Århus og København

EFTERÅR / FORÅR KURSER

1: ÅRHUS (begynder)

Om kurset i Århus:
Sted og dato: Egå Gymnasium d. 5/9/2013 – 24/10/2013
Ugedag og klokkeslæt: 8 torsdage kl. 17:30 - 19:30.
Kurset består altså af 8 lektioner som afvikles over 8 torsdage
Vært: Afholdes af Bongo Development Tourism (ngo med samarbejde i det swahilitalende Afrika).
Pris: Kursistbidrag = 1.500kr (inkl. materialesæt = 3 hæfter: Stori, Grammatik og Build-up).
Studerende, pris: 1.000 kr.

2: KØBENHAVN (Begynder). Tid: nov,dec 2013:

Kurset i København består af 8 lektioner som afvikles over 8 torsdage d. 31/10/13-19/12/13
Klokkeslæt og Lokale: kl. 18:00-20:00 i VerdensKulturCentret, Lokale 104


Herudover forventer vi følgende kurser i 2014:


KØBENHAVN, (Level 2 / Fortsætter), apr, maj 2014

ODENSE (Begynder), apr, maj 2014

Tilmelding via:
https://docs.google.com/forms/d/1FkbJsm0hs-3KGtK-sSY1BV2spPQXNhsCLlPaRmM1eQE/viewform

Alle spørgsmål velkomne: swahilistepbystep@gmail.com /
Tlf: 52487722 el. 60435773


Swahili Step by Step opdaterer på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Swahili-Step-by-Step/179823715451217?ref=hl

Tuesday, August 21, 2012

Bongo går i LUKSUS

Bongo Camping gør sig til i frilufts- og eventyrkredse

Selvom det ikke er et trestjernet hotel, der er vartegnet for Bongo Camping, hvilket i sig selv også ville være lidt selvmodsigende at campere på et trestjernet hotel, omend en tilstrækkeligt ekstravagant excentriker måske kunne finde på det, så er BDT stolte af at kunne præsentere Bongo Camping i det store danske outdoor og eventyrmagasin LUKSUS.

I det anerkendte adventuremagasin LUKSUS kan man i sommernummeret fra juni (nummer 73) finde en artikel om Bongo Camping, livet og de mange projekter og lokale udforskningsmuligheder både af områder og kultur, der knytter sig til campingpladsen, når man kommer som rejsende i MBeya-området.

Som en del af Mediehuset Luksus, der blandt andet også udgiver skimagasinet Pist 'n' Powder og Løbemagasinet, samt med til at afholde D.A.F.F. (Danish Adventure Film Festival), kan magasinet LUKSUS bryste sig af, at være "Danmarks suverænt største magasin om outdoor, actionsport, adventure og rejseliv" med et oplag på ikke færre end 20.000 eksemplarer.

Har du læst artiklen allerede?
Hvis ikke, kan du finde din lokale LUKSUS-distributør her eller læse artiklen i en scannet version herunder.

God Bongolæsning,
Jens


Bongo Camping i LUKSUS
Artiklen om Bongo Camping som månedens SPOT i juninummeret af LUKSUS med sine udviklingsmuligheder, oplevelser og kulturudveksling.


Sunday, March 11, 2012

Swahili Step by Step

100 millioners kærlighedserklæring:
[ NA-KU-PENDA ]
200 millioners afstressning:
[ HA-KUNA  MA-TATA ]
300 millioners powerbrand:
[ SIMBA ]
400 millioners drømmeferie
[ SAFARI ]
7 milliarders afgrøde
[ SHAMBA ]
NYE KURSER 2012
SWAHILI STEP BY STEP


- i København den 8. august - 17. oktober i VKC ved Skt. Hans Torv.  (Kontakt: tlf. 52487722)


- i Århus den 24. oktober - 12. december (Kontakt: tlf. 52487722)


Swahili Step by Step
Er et sprog- og kultur-kursus for alle, der vil tættere på Østafrika. Kurset afholdes ved Bongo Development Tourism (non-profit, upartisk forening med samarbejdsprojekter i Østafrika, p.t. Bongodox 2 i Sydtanzania).

Pris
Kursister/deltagere bidrager 1000 kr = for hele kurset inkl. materialer og div. supplement.

Spørgsmål og Tilmelding
på tlf. 52487722 eller via swahilistepbystep@gmail.com.
Deltagerbidrag: 1.000 Kr, går til Bongo Developments ulandsarbejde. Du kan bidrage via oplysningerne på denne hjemmeside under ”DONATE TO BDT”. Skriv dit navn, så vi kan se, hvem der er afsender.


Det frivillige lærer-team
Underviser
Kasper Gram-Hansen, født i Danmark.
Sprog-underviser, til dagligt ved Dansk Flygtningehjælp, Lærdansk Odense.
kaspergram@gmail.com
tlf: 52487722
Med-undervisere
Anna Daffi, født i Tanzania. Har indtalt dialoger og tekster til kursets lytteopgaver.
Deltager på udvalgte kursusdage
annadaffi@gmail.com
Katrine Hylander Brücker
katrinehb@gmail.com



Nyheder om kurser: Swahili Step by Step
på Facebook


Monday, February 13, 2012

Meget mere end bare camping

En beretning om nogle af de sidegevinster man får ved et ophold på  Bongocamping

Loui og Rasmus’ tur til Tanzania.
I Juli og august 2009 var vi på rundrejse i Tanzania. Vi lagde vejen forbi Bongocamping, hvor vi blev en uges tid. Her er en lille beskrivelse af hvad vi lavede, og nogle af de tanker vi har gjort os. Forhåbentlig kan det være til inspiration for andre som ønsker at besøge Tanzania og Bongocamping.


Lidt om baggrunden for vores tur
Loui, som havde været i Tanzania før og som tilmed er kasserer i venskabsforeningen i Danmark, ville gerne afsted igen og bl.a. se hvordan Bongocamping så ud nu. Sidste gang han var der, var det nemlig blot en mark med banantræer. Så det skulle blive spændende at se, hvordan hele projektet havde udviklet sig siden. Til rejsen allierede han sig med Rasmus, som var menig medlem af foreningen. 

Logistik
Vi landede i Nairobi i Kenya og lagde så vejen sydvestover ind i det nordlige Tanzania ved Victoriasøen. Herfra videre med skib ned ad Lake Tanganyika. Herfra skød vi tværs østover og ramte Mbeya, som var sidste stop inden Bongocamping. Herefter tog vi så til Dar es Salaam ved østkysten og til sidst ud på Zanzibar. 



Vores besøg på BongoCamping
Rasmus’ tanker
Når jeg tænker tilbage på vores besøg på Bongocamping er noget af det der popper op, at jeg havde en oplevelse af at være udenfor; udenfor alt hvad man er vant til hjemmefra. Efter få dage følte jeg mig afkodet fra alle tanker om faste måltider, gøremål og ting som kan stresse. Jeg levede mig dybt ind i ideen om ”african time”. Tiden føltes anderledes. Jeg oplevede at vågne i teltet, stå op, gå lidt rundt på pladsen og pludselig befinde mig i spontan fodboldkamp med de lokale børn. Eller sidde og jamme på trommer i eftermiddagssolen med et par andre drenge. Eller drikke øl omkring bålet om aftenen, mens verdenssituationen bliver vendt eller historier bliver fortalt. Sågar et par tyske slagere blev der også sunget en aften, hvor der var nogle drenge fra Hamburg på gennemrejse. Det var hvad jeg vil kalde mega chilleren. Afslappet, velmenende, uprætentiøst. Helt igennem god stil. De stunder hvor man føler at man har været i kontakt med noget meningsfuldt og almenmenneskeligt. Det er noget jeg kunne tage med hjem.


Samtidig var vores guidede ture til te-markerne og bjergbestigning på Mount Rungwe også med til at gøre opholdet lærerigt og udfordrende. 


Musik
Jeg er selv pianist og endte med at købe et keyboard til stedet, som jeg tror bringer stor lykke. Det var nok den bedste måde at sige tak på for mig. Jeg håber at stedet fortsætter med at udvikle sig og at flere og flere vil besøge det.
Særligt håber jeg at der vil komme mere musik dernede. Det er perfekt at mødes om, når man ikke taler samme sprog. Der er nogle få trommer i huset, som man kan bruge og så keyboardet. Men der er brug for flere instrumenter og folk som har lyst til at lære de lokale at spille på dem. Tanzania er ikke et trommeland, som fx Ghana, med en stærk overleveret tradition. De unge lytter til BongoFlava, som er rap og sang akkompagneret af et beat typisk med trommer, bas og guitar. Her kan de få afløb for nogle af de ting, de går og tænker på til dagligt såsom aids og problemer med at overleve i et samfund med meget få muligheder. Jeg tror på at med hjælp fra erfarne musikere herhjemme fra, kan der ske spændende ting. De musikere jeg mødte på Bongocamping var alle gode sangere eller rappere, men vidste meget lidt om instrumenter, og hvordan man fx kan lave et fedt beat. Her er det bare at give los af sin viden. Det bliver slugt råt!


Kisamakibo er en sanggruppe, som har udgivet en plade og været på tourne rundt i Tanzania. De opstod på den måde at Kasper Gram-Hansen, den første formand af BDT, opfordrede drengene til at lave et band, hvor de bl.a. sang om Aids. Med hjælp fra ham fik de hurtigt vind i sejlene og optrådte bl.a. på national radio.
Det er en fantastisk historie og vidner om at Bongocamping ikke bare er camping, men fungerer som et slags kulturcenter for de lokale. De unge kommer og hænger ud, snakker med gæsterne på pladsen og udveksler ideer og erfaringer. Spiller, lytter til musik.


Før jeg tog af sted vidste jeg ikke meget om Tanzania eller Afrika, og var sikkert aldrig kommet derned, hvis ikke Loui havde foreslået mig at tage med. Her et år efter turen kan jeg se at jeg - ved at vide mere om landet, dets fantastiske kultur, mad, unge men også dets problemer -, OGSÅ er blevet en smule klogere på mig selv. Og så kan jeg ikke forlange mere.

---------------
Besøg Bongo Campings Facebook-side her.

Monday, February 6, 2012

The first steps of Bongodox

It seems like yesterday. But actually it has been two years since we kickstarted Bongodox in Kibisi Village. Yet another unique Bongodox documentary is now done and we can't wait to share it with you. While waiting for the coming premiere you can read about Katrine's experiences with Bongodox here in Kumekucha, the magazine of DanTan (Danish-Tanzanian Partnership). It's on page 17-18. Unfortunately for our Englishspeaking followers the article is in Danish.