Thursday, August 27, 2009

Gratis Fyraftensmøder

Test din indre udviklingsturist....
....på skatteydernes gunst, regeringens ord, folkets vilje

Projektrådgivningen betales i store træk af Danida, dvs det er de danske borgeres penge der betaler disse arrangementer. Derfor er der høje krav til kursusafholderne.

Kurserne er afholdt af kompetente folk, og som deltager vil du i den danske regerings øjne - via Danida og Projektrådgivningen - være bedre udrustet i forhold til al form for ulandsarbejde (dvs. du forbedrer dit CV).

Fra september måned er der gratis møder, hvor du som medlem af BDT har mulighed for høre mere om udviklingsverdenen, prøve om det er noget du kunne tænke dig at arbejde med, og udveksle tanker med andre.

Det er delvist vores land, kongeriget Danmark, der poster penge i Projektrådgivningens aktiviteter. Det er op til os, folket, at forplante pengene i praksis og vise rigtigheden i mere arbejde for udligningen af muligheder på menneskekloden.

Tuesday, August 25, 2009

Bongoblogger

Idé i Danmark….
….til Projekt i Afrika


Bongo og et nyt toneangivende universitet i Østafrika?

Mens vi fortsat observerer Bongo Campings udvikling, er det tid at søsætte idéerne til indsats nr. 2, som kan føre frem til et projekt og ny medvirken på afrikansk grund. En af idéerne kommer her.

Jeg har korresponderet med Vice-Rektoren på University of Dodoma i Tanzania, som har målsætninger om at blive det største universitet i Østafrika (åbnede 2007).

Selve universitetet har et AIDS-rådgivningsprogram, men endnu ingen indsats til hjælp i landsbyerne (Outreach).

Vice-Rektoren har udfordret os til at udforme et forslag til et Outreach-projekt, hvor vi vil åbne et kontor i universitetsbyen (U-DOME), der skal styrke hjælpen til landsbyerne.

Projektet kunne i udviklingsturismens interesse indeholde en udvekslingskomponent, hvorunder vi sætter udgifter af til at opgradere udvekslingen mellem U-DOME / Dodoma og Danmark generelt – med andre ord til ”development tourism”. Dette kunne fx gøres ved at udsende en informations-medarbejder med almindeligt kendskab til hjemmesider, eller flere medarbejdere på skift.

Projektet og dets kommunikations- og informationsaspekt skal have til formål at gøre Outreach-komponenten på selve universitetet til en tradition, så universitetet og de studerende i generationerne fremover vil bidrage til at forebygge mod AIDS mens de studerer.


Baggrund

AIDS er et kæmpe problem i mange landsbyer i u-lande, og truer med at kvæle al anden udvikling. Men at hjælpe i enkeltvise landsbyer er som nålen i høstakken - der er nærmere brug for at institutionalisere (mainstreame) cyklussen mellem bycentrene og landsbyerne, og samtidig skabe mere opmærksomhed (fortalervirksomhed) for denne Outreach-praksis, fx via et tilknyttet webprojekt.

Med udsendte fra BDT?

Et af BDT´s hovedformål er at bekæmpe AIDS via vores viden-udveksling med Tanzania og via turisme. Bongo Development Tourism er startet af en flok turister, der har opgraderet sig selv til udviklingsturister eller Tourists with Brains, som nu forsøger at gribe mulighederne på vores forunderlige klode til at rejse og bidrage til udvikling på én gang.

I Tanzania sker der centrale udviklinger med effekt i hele Østafrika og Afrika, så det er et kanon spændende land at være partner til. Og U-DOME universitetet bliver efter sigende et trendsættende universitet i Østafrika og kunne matche BDT´s mål om udveksling med faglig kvalitet.

Vil du være med i processen fra idé til projekt? Vi vil starte med at udveksle erfaringer med andre danske organisationer og rådgivere fra Projektrådgivningen. Skriv til:

kaspergram@gmail.com eller tlf.: 52487722

Monday, August 24, 2009

Bongoblogger

Bongoblogger

Til alle turister, eksturister og udviklingsturister

Opgradér din erfaring og viden via Projektrådgivningen

Ledelsen af Bongo Development Tourism håber fortsat, at de 120 medlemmer bliver hængende og at flere kommer til. Vi står for praktisk udførsel af målene og har siden grundlæggelsen haft ned imod 0 procent udgifter til administration og bureaukrati.

Vores brændstof har indtil d.d. været frivillighedens benzin, ikke mindst til hjemmesiden, hvis bestyrer desværre er blevet headhuntet af konkurrerende institution, og derfor bruges Bongo-Bloggen mere aktivt fremover. Vi håber dog, at hjemmesiden under http://www.uwazi.com/ vil udvikles sideløbende på frivillighedens vilkår.

Vi starter nu en ny fase i BDT, en fase hvor vi vægter udveksling med andre danske organisationer højt, og hvor vi håber, at så mange af jer som muligt vil være med. BDT´s medlemskab i Projektrådgivningen betyder, at ethvert medlem af BDT kan gå til Projektrådgivningens kurser, møder og workshops.

Er du interesseret i at udveksle erfaringer med andre danske organisationer via disse arrangementer, så tjek http://www.prngo.dk/ for efterårets program, og skriv til kaspergram@gmail.com. Deltagelse i fyraftensmøder er gratis.

Møderne foregår både i København og Århus – det første i indeværende uge.