Monday, February 13, 2012

Meget mere end bare camping

En beretning om nogle af de sidegevinster man får ved et ophold på  Bongocamping

Loui og Rasmus’ tur til Tanzania.
I Juli og august 2009 var vi på rundrejse i Tanzania. Vi lagde vejen forbi Bongocamping, hvor vi blev en uges tid. Her er en lille beskrivelse af hvad vi lavede, og nogle af de tanker vi har gjort os. Forhåbentlig kan det være til inspiration for andre som ønsker at besøge Tanzania og Bongocamping.


Lidt om baggrunden for vores tur
Loui, som havde været i Tanzania før og som tilmed er kasserer i venskabsforeningen i Danmark, ville gerne afsted igen og bl.a. se hvordan Bongocamping så ud nu. Sidste gang han var der, var det nemlig blot en mark med banantræer. Så det skulle blive spændende at se, hvordan hele projektet havde udviklet sig siden. Til rejsen allierede han sig med Rasmus, som var menig medlem af foreningen. 

Logistik
Vi landede i Nairobi i Kenya og lagde så vejen sydvestover ind i det nordlige Tanzania ved Victoriasøen. Herfra videre med skib ned ad Lake Tanganyika. Herfra skød vi tværs østover og ramte Mbeya, som var sidste stop inden Bongocamping. Herefter tog vi så til Dar es Salaam ved østkysten og til sidst ud på Zanzibar. 



Vores besøg på BongoCamping
Rasmus’ tanker
Når jeg tænker tilbage på vores besøg på Bongocamping er noget af det der popper op, at jeg havde en oplevelse af at være udenfor; udenfor alt hvad man er vant til hjemmefra. Efter få dage følte jeg mig afkodet fra alle tanker om faste måltider, gøremål og ting som kan stresse. Jeg levede mig dybt ind i ideen om ”african time”. Tiden føltes anderledes. Jeg oplevede at vågne i teltet, stå op, gå lidt rundt på pladsen og pludselig befinde mig i spontan fodboldkamp med de lokale børn. Eller sidde og jamme på trommer i eftermiddagssolen med et par andre drenge. Eller drikke øl omkring bålet om aftenen, mens verdenssituationen bliver vendt eller historier bliver fortalt. Sågar et par tyske slagere blev der også sunget en aften, hvor der var nogle drenge fra Hamburg på gennemrejse. Det var hvad jeg vil kalde mega chilleren. Afslappet, velmenende, uprætentiøst. Helt igennem god stil. De stunder hvor man føler at man har været i kontakt med noget meningsfuldt og almenmenneskeligt. Det er noget jeg kunne tage med hjem.


Samtidig var vores guidede ture til te-markerne og bjergbestigning på Mount Rungwe også med til at gøre opholdet lærerigt og udfordrende. 


Musik
Jeg er selv pianist og endte med at købe et keyboard til stedet, som jeg tror bringer stor lykke. Det var nok den bedste måde at sige tak på for mig. Jeg håber at stedet fortsætter med at udvikle sig og at flere og flere vil besøge det.
Særligt håber jeg at der vil komme mere musik dernede. Det er perfekt at mødes om, når man ikke taler samme sprog. Der er nogle få trommer i huset, som man kan bruge og så keyboardet. Men der er brug for flere instrumenter og folk som har lyst til at lære de lokale at spille på dem. Tanzania er ikke et trommeland, som fx Ghana, med en stærk overleveret tradition. De unge lytter til BongoFlava, som er rap og sang akkompagneret af et beat typisk med trommer, bas og guitar. Her kan de få afløb for nogle af de ting, de går og tænker på til dagligt såsom aids og problemer med at overleve i et samfund med meget få muligheder. Jeg tror på at med hjælp fra erfarne musikere herhjemme fra, kan der ske spændende ting. De musikere jeg mødte på Bongocamping var alle gode sangere eller rappere, men vidste meget lidt om instrumenter, og hvordan man fx kan lave et fedt beat. Her er det bare at give los af sin viden. Det bliver slugt råt!


Kisamakibo er en sanggruppe, som har udgivet en plade og været på tourne rundt i Tanzania. De opstod på den måde at Kasper Gram-Hansen, den første formand af BDT, opfordrede drengene til at lave et band, hvor de bl.a. sang om Aids. Med hjælp fra ham fik de hurtigt vind i sejlene og optrådte bl.a. på national radio.
Det er en fantastisk historie og vidner om at Bongocamping ikke bare er camping, men fungerer som et slags kulturcenter for de lokale. De unge kommer og hænger ud, snakker med gæsterne på pladsen og udveksler ideer og erfaringer. Spiller, lytter til musik.


Før jeg tog af sted vidste jeg ikke meget om Tanzania eller Afrika, og var sikkert aldrig kommet derned, hvis ikke Loui havde foreslået mig at tage med. Her et år efter turen kan jeg se at jeg - ved at vide mere om landet, dets fantastiske kultur, mad, unge men også dets problemer -, OGSÅ er blevet en smule klogere på mig selv. Og så kan jeg ikke forlange mere.

---------------
Besøg Bongo Campings Facebook-side her.

Monday, February 6, 2012

The first steps of Bongodox

It seems like yesterday. But actually it has been two years since we kickstarted Bongodox in Kibisi Village. Yet another unique Bongodox documentary is now done and we can't wait to share it with you. While waiting for the coming premiere you can read about Katrine's experiences with Bongodox here in Kumekucha, the magazine of DanTan (Danish-Tanzanian Partnership). It's on page 17-18. Unfortunately for our Englishspeaking followers the article is in Danish.

Friday, February 3, 2012

We need your support

Dear Bongo fellows!

We would like to encourage those of you who aren't members yet to sign up as a member of Bongo Development Tourism.

When sponsors evaluate our applications for funds for new projects it plays a big role to have a solid public support. And of course we also like to spread our messages and show our work to as many as possible.
The only way to proove public support is by having a lot of continuous follower i.e. annually paying members. In fact we would probably not have gotten the 180.000 DKK for the 'BongoDox 2' project which is currently running with great success if we didn't have at least 50 members.

Since then we have chosen to restructure our members database to a more convenient architecture. Unfortunately this means that we need our members to register again as well as we need new members. But fortunately it is really easy!

So if you like our work then please sign up as a member of Bongo Development Tourism right here:
http://bdtdk.blogspot.com/p/join-bdt.html

Also we would like you to 'like' our facebook site, write, comment and discuss posts and share them with your network (https://www.facebook.com/pages/Bongo-Development-Tourism-BDT/136274233093327?sk=wall)

Best regards
BDT


Undgå Penge Til Administration og Danske Lønninger


BONGOS INDSAMLING

Bongo Development Tourism har i snart 6 år givet en administrationsfri og personlig mulighed for at hælpe med nyttig udvikling. Dvs. vi holder bordet helt rent: 0 kroner i administration.

På en dag, hvor hele Danmark samler ind til de store organisationer i DANMARKS INDSAMLING, tillader vi os at lave vores egen lille indsamling til en lille børnehave med børn, der ellers ingen ville have.

Børnehaven afhænger pt. af sponsorer og hele børnehaven drives for ca. 500 kr om måneden. Den er godkendt af kommunen. 

Øremærk "Bongo Kindergarten" til Bongos projektkonto: Nordea regnr: 2110, kontonr: 8970647687.
Bongo Kindergarten uden for klassen - 2012, Kibisi Village, Tanzania


Bongo Kindergarten klassefoto 2012, Kibisi Village, Tanzania