En beretning om nogle
af de sidegevinster man får ved et ophold på
Bongocamping
---------------
Besøg Bongo Campings Facebook-side her.
Loui og Rasmus’ tur til Tanzania.
I
Juli og august 2009 var vi på rundrejse i Tanzania. Vi lagde vejen forbi
Bongocamping, hvor vi blev en uges tid. Her er en lille beskrivelse af hvad vi
lavede, og nogle af de tanker vi har gjort os. Forhåbentlig kan det være til
inspiration for andre som ønsker at besøge Tanzania og Bongocamping.
Lidt om baggrunden for vores
tur
Loui, som havde været i Tanzania før og som
tilmed er kasserer i venskabsforeningen i Danmark, ville gerne afsted igen og
bl.a. se hvordan Bongocamping så ud nu. Sidste gang han var der, var det nemlig
blot en mark med banantræer. Så det skulle blive spændende at se, hvordan hele
projektet havde udviklet sig siden. Til rejsen allierede han sig med Rasmus,
som var menig medlem af foreningen.
Logistik
Vi
landede i Nairobi i Kenya og lagde så vejen sydvestover ind i det nordlige
Tanzania ved Victoriasøen. Herfra videre med skib ned ad Lake Tanganyika.
Herfra skød vi tværs østover og ramte Mbeya, som var sidste stop inden
Bongocamping. Herefter tog vi så til Dar es Salaam ved østkysten og til sidst
ud på Zanzibar.
Vores besøg på BongoCamping
Rasmus’ tanker
Når
jeg tænker tilbage på vores besøg på Bongocamping er noget af det der popper
op, at jeg havde en oplevelse af at være udenfor; udenfor alt hvad man er vant
til hjemmefra. Efter få dage følte jeg mig afkodet fra alle tanker om faste
måltider, gøremål og ting som kan stresse. Jeg levede mig dybt ind i ideen om
”african time”. Tiden føltes anderledes. Jeg oplevede at vågne i teltet, stå
op, gå lidt rundt på pladsen og pludselig befinde mig i spontan fodboldkamp med
de lokale børn. Eller sidde og jamme på trommer i eftermiddagssolen med et par
andre drenge. Eller drikke øl omkring bålet om aftenen, mens verdenssituationen
bliver vendt eller historier bliver fortalt. Sågar et par tyske slagere blev
der også sunget en aften, hvor der var nogle drenge fra Hamburg på gennemrejse.
Det var hvad jeg vil kalde mega chilleren. Afslappet, velmenende, uprætentiøst.
Helt igennem god stil. De stunder hvor man føler at man har været i kontakt med
noget meningsfuldt og almenmenneskeligt. Det er noget jeg kunne tage med hjem.
Samtidig var vores guidede ture til te-markerne
og bjergbestigning på Mount Rungwe også med til at gøre opholdet lærerigt og
udfordrende.
Musik
Jeg
er selv pianist og endte med at købe et keyboard til stedet, som jeg tror
bringer stor lykke. Det var nok den bedste måde at sige tak på for mig. Jeg
håber at stedet fortsætter med at udvikle sig og at flere og flere vil besøge
det.
Særligt
håber jeg at der vil komme mere musik dernede. Det er perfekt at mødes om, når
man ikke taler samme sprog. Der er nogle få trommer i huset, som man kan bruge
og så keyboardet. Men der er brug for flere instrumenter og folk som har lyst
til at lære de lokale at spille på dem. Tanzania er ikke et trommeland, som fx
Ghana, med en stærk overleveret tradition. De unge lytter til BongoFlava, som er
rap og sang akkompagneret af et beat typisk med trommer, bas og guitar. Her kan
de få afløb for nogle af de ting, de går og tænker på til dagligt såsom aids og
problemer med at overleve i et samfund med meget få muligheder. Jeg tror på at
med hjælp fra erfarne musikere herhjemme fra, kan der ske spændende ting. De
musikere jeg mødte på Bongocamping var alle gode sangere eller rappere, men
vidste meget lidt om instrumenter, og hvordan man fx kan lave et fedt beat. Her
er det bare at give los af sin viden. Det bliver slugt råt!
Kisamakibo
er en sanggruppe, som har udgivet en plade og været på tourne rundt i Tanzania.
De opstod på den måde at Kasper Gram-Hansen, den første formand af BDT,
opfordrede drengene til at lave et band, hvor de bl.a. sang om Aids. Med hjælp
fra ham fik de hurtigt vind i sejlene og optrådte bl.a. på national radio.
Det
er en fantastisk historie og vidner om at Bongocamping ikke bare er camping,
men fungerer som et slags kulturcenter for de lokale. De unge kommer og hænger
ud, snakker med gæsterne på pladsen og udveksler ideer og erfaringer. Spiller,
lytter til musik.
Før
jeg tog af sted vidste jeg ikke meget om Tanzania eller Afrika, og var sikkert
aldrig kommet derned, hvis ikke Loui havde foreslået mig at tage med. Her et år
efter turen kan jeg se at jeg - ved at vide mere om landet, dets fantastiske
kultur, mad, unge men også dets problemer -, OGSÅ er blevet en smule klogere på
mig selv. Og så kan jeg ikke forlange mere.
---------------
Besøg Bongo Campings Facebook-side her.
